Company logo
Experience image
Vandreferie på Sydmors med 3 overnatningerVandreferie på Sydmors. At vandre er at leve, så luk computeren, lad smartphonen ligge og snør skoene – verden venter derude. Oplev de skønne strandenge på Sydmors, lyt til strandtussens kvækken og nyd den høje himmel. Udsyn over Limfjordens blå bølger og på strandengene raster tusindvis af hjejler og knortegæs. Disse skønne enge med deres rige fugleliv strækker sig næsten langs hele kystlinjen på Sydmors. Du oplever også Legind-Bjerge, et eventyrligt område, hvor naturen næsten veksler for hvert skridt. Thissinghuse Havn, en stille havn med masser af atmosfære og ved Næssund sejler ”Næssie” som er Danmarks eneste foreningsdrevne bilfærge. Dagsetaper på 15-25 km.* Kystrute-pakken: 3 overnatninger i db. værelse på kro og 2 gode Bed & Breakfast-værter. Inkl. morgenmad, aftensmad, smør-selv-madpakke og bogen ”Kystruten”. TUR NR. 715*
Fra2.195 kr.
Experience image
Cykelferie - 7 dage i LimfjordslandetLimfjordslandet er et paradis for cyklister. Her er fantastiske muligheder gennem en storslået, rigt varieret natur og man møder mange hyggelige mennesker undervejs. Nogle kan være svære at forstå - og så bliver Danmark pludselig et stort land, hvor lokale dialekter og den lokale kultur er bevaret. Limfjorden er bundet sammen af de mange broer og de små færger, så man kan opleve landskabet i flere etaper. Du starter og slutter på Mors, den største Ø i Limfjorden og cykler gennem dele af Salling, langs Venø Bugt, Nissum Bredning, Thyholm og Sydthy, hvis landskab er præget af historien. Hele tiden bliver du mindet om vikingernes tilstedeværelse i form af en stor samling gravhøje spredt ud over landskabet. Under turen vil der være tid til afstikkere til både Venø og Jegindø, så det kan blive til 3 af øerne i Limfjorden. Til Venø er der færgeforbindelse fra Bremdal. Øen er et eldorado for sommerfuglekendere, idet der er mange arter, som ikke findes andetsteds i Danmark. Jegindø er forbundet med Thyholm via dæmningen ved Tambohuse. Ved havnen ligger det lille museum "Æ Fywerhus", der fortæller om det gamle fiskeri på øen. Dagsetaper 30 - 55 km.* Prisen inkluderer: 6 overnatninger i Bed & Breakfast og på vandrehjem, 6 x morgenmad, kortmateriale, turbeskrivelse og brochurer. Hvis du ønsker en ekstra overnatning, bedes du kontakte os på 9772 0488 / mt@visitmors.dk. Priser fra kr. 400,- TUR NR. 508*
Fra2.795 kr.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Cover image
Om VisitMors
367 kvadratkilometer ægte ferieoplevelser venter dig på Mors. Limfjordens største ø er kendt for sin enestående og afvekslende natur, for fjordens mange muligheder for aktiv ferie, og for de friske fisk og skaldyr, der bliver hentet i Limfjorden.