Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Cykelferie - 7 dage i Limfjordslandet

Limfjordslandet er et paradis for cyklister. Her er fantastiske muligheder gennem en storslået, rigt varieret natur og man møder mange hyggelige mennesker undervejs. Nogle kan være svære at forstå - og så bliver Danmark pludselig et stort land, hvor lokale dialekter og den lokale kultur er bevaret.

Limfjorden er bundet sammen af de mange broer og de små færger, så man kan opleve landskabet i flere etaper. Du starter og slutter på Mors, den største Ø i Limfjorden og cykler gennem dele af Salling, langs Venø Bugt, Nissum Bredning, Thyholm og Sydthy, hvis landskab er præget af historien. Hele tiden bliver du mindet om vikingernes tilstedeværelse i form af en stor samling gravhøje spredt ud over landskabet.

Under turen vil der være tid til afstikkere til både Venø og Jegindø, så det kan blive til 3 af øerne i Limfjorden. Til Venø er der færgeforbindelse fra Bremdal. Øen er et eldorado for sommerfuglekendere, idet der er mange arter, som ikke findes andetsteds i Danmark. Jegindø er forbundet med Thyholm via dæmningen ved Tambohuse. Ved havnen ligger det lille museum "Æ Fywerhus", der fortæller om det gamle fiskeri på øen.

Dagsetaper 30 - 55 km.

Prisen inkluderer: 6 overnatninger i Bed & Breakfast og på vandrehjem, 6 x morgenmad, kortmateriale, turbeskrivelse og brochurer.

Hvis du ønsker en ekstra overnatning, bedes du kontakte os på 9772 0488 / mt@visitmors.dk. Priser fra kr. 400,-

TUR NR. 508

Hvad er inkluderet?
  • 6 overnatninger i Bed & Breakfast og på vandrehjem.
  • 6 x morgenmad
  • Turbeskrivelse og kortmateriale.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Cover image
Om VisitMors
367 kvadratkilometer ægte ferieoplevelser venter dig på Mors. Limfjordens største ø er kendt for sin enestående og afvekslende natur, for fjordens mange muligheder for aktiv ferie, og for de friske fisk og skaldyr, der bliver hentet i Limfjorden.
VisitMorsVestergade 107900 Nykøbing M
mt@visitmors.dk+45 97 72 04 88
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2024 VisitMors
Fra 2.795 kr./person
Company logo
Fra 2.795 kr./person